Følg:
Livet
Græsenken fylder 30: Fødselsdagsplaner og Chucks hjemkost
Summer nail polish

I disse dage er jeg i fuld gang med at udarbejde en ønskeseddel til min 30- års fødselsdag, som er lige om hjørnet. Min hjerne fungerer som regel sådan, at jo tættere vi kommer på min fødselsdag/jul, jo sværere har jeg ved at komme på noget. Det er jo ikke, fordi jeg ikke har nogle ønsker – jeg har bare glemt dem, når det endelig er relevant.

Anyway. Det er ikke for at trutte i mit eget horn, men jeg synes faktisk, at jeg har fundet på nogle rigtig gode ting. Det har taget mig lidt tid, men jeg er endt på et godt mix mellem “need” (kededelige voksenting som et dørslag, elektrisk tandbørste, osv) og “want” (en Nespressomaskine, en lampe og et gulvtæppe fra IKEA, osv) – og måske allervigtigst: kun ting til mig. Dvs. ingen ting til baby. Hele mit liv er allerede en stor babybobbel (og den er ikke engang kommet ud af maven endnu!), og jeg har brug for at træde ud af den for en stund, og ind i mig selv. Være lidt ego-agtig, mens jeg kan. YOLO’e lidt.

Jeg har vist endnu ikke fortalt om mine planer for mit vilde birthday-bash, som bliver afholdt et par dage efter min rigtige fødselsdag, men here goes: familien ankommer kl. 14, vi spiser fødselsdagsboller (som min mor lavede dem, da jeg var barn), drikker kakao, spiser kage(r), alt imens vi hyggesnakker og kommer hinanden ved. Det er lige før, man burde advare dem, der bor i opgangen – eller hvad tænker I?

Måske er det graviditeten, der taler, men jeg har i år tænkt mig at kaste mig ud i mere end én kage. Jeg er ikke den store bager, men pt. tænker jeg noget med noget gulerodskage, brownies (det bliver Chucks opgave) med glasur og smarties, og så en lagkage. Jeg overvejede en kiksekage (efter min kiksekage-åbenbaring på Arbejdermuseet), men jeg tror, at jeg vil savne en lagkage. Og fire kager er nok lige i overkanten, tror jeg. Lad os lige skrue lidt ned for ambitionsniveauet, Sofie.

Der bliver garantrisset en masse kagerester (så mange mennesker bliver vi heller ikke), men dem kunne jeg måske dele med mine naboer. Måske kan det endda danne grobund for et venskab med ham den sure til venstre, som kun modvilligt anerkender min eksistens, når vi passerer hinanden . På trods af, at vi har delt indgang i seks år. Ham bliver jeg altså aldrig klog på. Måske trænger han bare til noget kage.

Chuck kommer hjem på onsdag, efter at have tilbragt fem lange uger i Long Island i forbindelse med en arbejdsopgave. Det er dælme længe, at have været væk fra hinanden. Min mave er vokset helt vildt, siden han tog afsted, og der er fuld knald på baby nu – i alle døgnets fireogtyve timer. Jeg føler, at det bliver en helt anden mig, som han vender tilbage til. Der er sket så meget indadtil og udadtil, imens han har været væk. Jeg har holdt fanen højt, og har klaret græsenkelivet rigtigt fint (with a little a lot of help from my friends family), men nu må der også godt gå lidt hverdag i den igen.

Men – hvis jeg skal nu skal være heeelt ærlig, så har det godt nok været dejligt at have haft hele sengen for mig selv. Not gonna lie.

Share on
Previous Post Next Post

Relateret

No Comments

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.