Jeg hedder Sofie Ursin Fehmerling. Jeg blev født en sommerdag i rosinen i pølseenden på 1980’erne. Det tog mig noget tid at gro hår på hovedet, men til gengæld løb jeg, før jeg gik, og talte som et vandfald.
En (meget kort version) af min historie
Da jeg var omkring et par år gammel, blev jeg diagnosticeret med en sjælden genetisk knoglesygdom, som medførte skrøbelige knogler. Da jeg begyndte i børnehave begyndte mine knogler at brække regelmæssigt (specielt skinnebensknoglerne), og de klassiske farverige 1990’er gamacher blev gjort “klinisk chic” med et par hvide gipsben. Jeps, sommetider i flertal. Dette look skulle vist være på mode i en særlig del af Japans Harajuku-kvarter, men denne pige fra Amager wore it first! Måske ikke better, men first.
Jeg er siden blevet diagnosticeret med adskillige andre sygdomme, såsom migræne, epilepsi og søvnapnø, men er velbehandlet, og det er jo det vigtigste.
Min barndom og ungdom var præget af daglige drillerier og mobning, som førte til depression og en social angst, som kom til at spænde ben for rigtigt mange ting. Én ting kan jeg sige: det er fandeme svært at være “anderledes” i et homogent samfund som det danske.
Nu er denne mørke periode af mit liv en saga blot, og jeg er kommet ud på den anden side. Jeg har fundet den bedste og dejligste person at dele mit liv med, Chuck, og er ved at kunne se enden på mit universitetsstudie, som dog snart bliver afbrudt af et års barsel. Vores første barn kommer til verden i august, og jeg er lige dele spændt og skrækslagen. YAY og GISP! Chuck og jeg blev forældre til den mest vidunderlige lille Ellinor d. 7/8/2019. Et kærlighedsbarn, som indeholder alt det bedste fra os begge, men som mest af alt bare er sig selv.
Jeg er født og opvokset i København, og bor nu på Østerbro – dvs. i hjertet af spelt- og latte-segmentet, og hvor man ofte er ved at blive mejet ned af store, dyre barnevogne. Alligevel elsker jeg mit trygge, stille ‘hood, og kan ikke se mig selv flytte herfra foreløbig.
Kort og godt
Jeg er fan af… engelske og amerikanske krimier, musik fra 1950’erne og 1960’erne, tøj med print, tøj med stretch, nuttede kattebilleder, farven gul, genbrug, feminisme, neglelak, kryds-og-tværs, ordspil, tør humor, indisk mad, tebirkes, og kanelsnegle. Jeg har let til begejstring, bliver hurtigt inspireret, og har periodevis trang til fornyelse og behov for en ny start.
Jeg er ikke fan af… store forandringer, kontroltab, social uretfærdighed, hård og aggressiv retorik, tvetydig ironi, ASMR, chiapudding, og uærlige avokadoer, der giver sig ud for at være spisemodne men reelt først kan spises efter en uge.
Jeg blogger, fordi… jeg ikke kan lade være. Jeg elsker at skrive, elsker at fortælle historier, og føler selv, at jeg har en masse på hjerte. Det har vi allesammen, hvis blot vi lytter efter.
Tak fordi du læser med!
.