Skip to content
  • Om mig
  • Kontakt
  • Om mig
  • Simply Sofie
  • Kontakt
Et bud på sommerferielæsning
Livet

Et bud på sommerferielæsning

24. maj 202024. maj 2020 1 comment

Vi er nærmer os enden af maj med hastige skridt, og sommeren står for døren. Selvom jeg ikke selv får tid til at dyrke litteraturen henover sommeren (hej Ellie, mor elsker dig), er der mange, for hvem de (forhåbentlig varme og solrige) ferieuger står i læsningens tegn. En liggestol i skyggen med et glas cola zero og faktor 50 og så er vi vist ved at være der.

I samarbejde med mine bloggerkolleger fra Bloggers by Heart og i forbindelse med vores Maj Readthon-serie, kommer jeg her med et bud til dig, der ønsker inspiration til sommerferielæsningen. I går var det Susannes tur, som anbefalede bogen Tak! som sommerferielæsning, og da jeg er den sidste i rækken slutter serien altså her hos mig. Det betyder også, at din liste måske er ganske mættet allerede, men der’ altid plads til en til, der bruger Rexona.

Da jeg skulle vælge en bog, gik jeg hen til min bogreol, og pludselig synes jeg den så så sølle ud. Hvorfor er det egentlig lige, at jeg føler, at jeg er ved at drukne i bøger? Nå, jo, det er fordi 70% af dem befinder sig i bogkasser under sengen, som iøvrigt er sygt irriterende, når man gerne vil støvsuge.. Okay, så jeg har rent faktisk lidt af et problem. Det må jeg Marie Kondo’e min vej ud af en dag. Jeg scannede reolen og fik øje på Amerikanske portrætter og tænkte, “Gud, ja! Den kunne jeg selv godt tænke mig at læse igen.” Og det er vel lige præcis sådan, man skal have det, ikke?

Det er flere år siden jeg læste denne bog, som desværre i virkeligheden er min. Jeg lånte den for flere år siden af én, jeg har mistet kontakten med, som insisterede på at jeg skulle læse den.

Og hvad handler Amerikanske portrætter så om?

Jo, Amerikanske portrætter: 8 af USA’s bedste journalister om kunsten at beskrive et menneske er en samling journalistiske portrætter, skrevet af otte af de bedste amerikanske journalister. Disse portrætter har været publiceret i nogle af USA’s allerstørste magasiner, og betragtes som skelsættende værker inden for det journalistiske fag. Bogen indeholder portrætterne i deres fulde form, efterfulgt af et interview med forfatteren bag, som forklarer, hvordan portrættet blev til samt deres refleksioner undervejs og efterfølgende.

Så spændende!

Måske er jeg ‘arbejdsskadet’ efter 7+ år på universitetet, men jeg synes der er noget vanvittigt spændende i at blive indviet i “backstage”-delen af portrættet. Hvad ønskede forfatteren at sige/fange/vise? Hvorfor lige sådan dér og ikke sådan dér? Det lyder måske knastørt for nogle, men det er ikke en fagbog. Efter min mening henvender den sig til alle, der synes det er spændende at være en flue på væggen i andres liv i et nøje afvejet tidsrum. Om det så er Frank Sinatra eller en ganske gennemsnitslig 10-årig amerikansk dreng i 1992.

Derudover er disse portrætter simpelthen nogle af de mest velskrevne og ‘ægte’ litterære oplevelser, jeg nogensinde har haft. Det er virkelig, virkelig en fin bog.

Del dette:

  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
amerikanske portrætterbloggers by heart maj readathon 2020boganmeldelseJonas Langvad Nilsson

Indlægsnavigation

Fuld af guld som hver en dåre blænder
Borte-borte-tit-tit

One comment

  1. VenterPaaVinBlog siger:
    5. juni 2020 kl. 15:59

    Uh, den skriver jeg lige bag øret.

    Svar

Skriv kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Sofie

Sofie

Blogger, mor, københavner, humanist, feminist, kanelgiffelelsker, lidt cola zero-afhængig.

Kategorier

  • Graviditet
  • Hverdagsglimt
  • Kronisk sygdom
  • Livet
  • Moderskab
  • Projekt Hjem

Søg

  • Om mig
  • Kontakt
© 2023 | Designed by Little Theme Shop
Administrer samtykke til cookies
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}