Borte-borte-tit-tit

Nu gør jeg det sgu. Sender en lillebitte sattelit ud i det store, uendelige blogger-cosmos. Jeg kan ikke vente længere, og tør godt nu (another story for another day). (Og så har one.com lige trukket over 1200 kr. på min konto, og det er lidt ligesom at betale for en parkeringsplads til en bil, man har skilt sig af med for tyve år siden, ik’? The joke’s on you.)

Så, hvad er der sket siden sidst?

Jo, altså. Min datter og jeg har det sidste halve år holdt til i (mit barndomskvarter) København K, og det skyldes ikke, at min mave ikke kunne optage al den spelt, jeg spiste, da jeg boede på Østerbro; ej heller, at manifestation virker og jeg endelig har fået min drømmelejlighed med udsigt til søerne. Nej, den egentlige grund er faktisk ikke særlig sjov, men det er desværre ikke noget, jeg kan fortælle så meget om endnu. Der er for meget på spil, og det er for åbent og for sårbart. Jeg ved godt, at der er få ting, der er mere irriterende end vagueblogging, men jeg håber, at I vil bære over med mig.

Vi planlægger at vende tilbage til min lejlighed på Østerbro inden længe, og det bliver mærkeligt, men også godt. Vi har været væk i snart et halvt år, men jeg håber, at vi vil falde hurtigt til, og at det hurtigt vil føles som vores hjem igen. Jeg har i mellemtiden fået vaskemaskine og tørretumbler I MIN LEJLIGHED(!) (stort for en snart 32-årig, som kun har haft adgang til fællesvask), og jeg bliver ikke til at stoppe jo. Slut er det med mågeklatter, der når at tørre ind, før der er tid i vaskerummet. Slut er det med lugten af tredje-dags makrel fra vaskeposen. Slut er det med at vende underbukserne på vra… erhm, glem lige den del. #newmachinenewme

Hvad ellers. Jo, jeg er kommet væsentligt bagud med mit speciale, men det er der råd for, og jeg ved, at jeg nok skal nå frem til målstregen før eller siden. Men, altså, helst før. Jeg skulle jo gerne nå at bruge min uddannelse, før jeg går på pension.

Og så er der Ellinor. Min elskede lille/store Ellie Belli, som er blevet en tumling, og som er startet i vuggestue, og som lige har fået et par forårssko, som hun helst vil have på hele tiden. Hun er modig, egenrådig, snedig, nysgerrig, klog, og så har hun simpelthen så meget humor. Hun har fundet ud af, at jeg synes det er vanvittigt sjovt, når hun himler med øjnene, og sådan kan vi bruge laaaaang tid på at sidde og lave skæve udtryk, begge flade af grin. Hun elsker at vinke til busser, toge, brandbiler, ambulancer, politibile, lastbile, fly, helikoptere, you name it, og hvis I har hørt Teletubbies sige ‘hej’, så har I også hørt Ellies ‘hej’. Hendes første ord var ‘mor’ (eller muuuuu-ar), og hun har siden tilføjet ‘mere’, ‘nej’, ‘av’, ‘hov’ og ‘kød’ til sit repertoire. For at bibeholde den gode relation til mormor, er jeg ved at lære hende at sige plan-te-ba-se-ret.

Hun har fået langt hår, som kun vuggestuen må lege med (til min store fortrydelse, for jeg har ventet hele mit liv på at kunne give mit barn et springvand), og så er hun meget lidt begejstret for at få tøj af og på samt at blive skiftet. Hun eeelsker pesto, pasta, makrel, leverpostej, agurk, og drueagurker. Altså de mega sure slags. Lige nu har vi DVD-afspiller, og der kører vi Bamses Billedbog, Kaj & Andrea, Byggemand Bob, Bananer i Pyjamas, Teletubbies, Mummi, Alfons Åberg, Thomas & vennerne, og diverse Astrid Lindgren-film. Shit, det er sjovt at ‘genopdage’ de film, man selv er vokset op med. Jeg ved, at der er kommet en masse nyt også, men det gamle holder altså virkelig stadigvæk, hvis I spørger mig.

Vi kommer godt nok til at savne den DVD-afspiller. Især mor…

Der er få ting, hun elsker højere end sine sutter. Måske elsker hun endda sine sutter højere end sin mor, hvem ved. Når hun skal sove, skal hun have én i munden og én i hånden. Hendes ‘vuggestue-ven’ er hendes store Cirkeline-dukke, som kommer med i vuggestue hver dag. Først var det en lille Bamse fra Bamses Billedbog, men den er der vist én, der har bøffet, så nu er det altså Cirkeline, med et stort, fedt navneskilt på vaskemærket.

Som enhver anden mor kunne jeg blive ved (og ved og ved og ved) med at tale om mit helt igennem vidunderlige barn, men man kan jo også få for meget af det gode.

Nårh, jo, og så blev jeg vaccineret i marts! HALLELUJAH. For første gang kan det betale sig at have 3823782 kroniske sygdomme.

Anyway, klokken er mange (21:30 er mange for mig), og jeg ville egentlig bare lige checke ind og sige, at jeg har virkelig har savnet at skrive, og at det er noget, jeg vil dyrke langt mere fra nu af – og andre ting, der gør mig glad.

På snarligt gensyn (og sov godt til jer andre småbørns-mødre).

Follow:
Share:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close Me
Looking for Something?
Search:
Post Categories: