Så er vi kommet ind i februar. Har januarmåned ikke været umanerlig lang i år, eller er det bare mig? Måske handler det mere om, at jeg føler mig mættet af kulde, mørke, blæst, regn, sne, og hvad man ellers bliver budt på denne tid af året. Jeg er klar til forår. Klar til at lægge Ellinors flyverdragt og vinterstøvler væk, til fordel for termotøj og gummisko. Parents will understand. Bliver det mon i år, jeg forærer mig selv en cowboyjakke? Eller vil det igen igen føles som frås, når jeg står med den i butikken? Jeg er nok den mest vægelsindede shopper, der findes, både på nettet og in-store. Jeg kan samle en hel kurv for så at tænke, “Arh, Sofie, behøver du virkelig den? Eller den? Og come on, vi ved begge to, at du aldrig har været, eller bliver, typen der masserer sit ansigt med en ansigtsroller. Du magter ikke engang at slaske noget creme på kroppen efter et bad, eller at plaske noget vand i ansigtet engang imellem. Og bade? Pyha, det svarer til at bestige Mount Everest nogle gange.”
Alligevel føler jeg mig konstant draget mod diverse skønhedsprodukter. Jeg føler, at jeg er ældet ti år lige pludselig. At de sidste par års personlige kampe har sat sine spor på det synlige og det usynlige. Jeg er totalt modtagelig over for pseudovidenskabeligt bullshit lige nu – pulver, piller, cremer med enhjørningetårer som aktiv ingrediens, der kun kan laves ved fuldmåne. Jeg er sådan rimelig desperat. Desesperado, som man siger, når man har taget begynder-spansk på KVUC for ti år siden og pt. sidder med let adgang til en online dansk-spansk ordbog.
Ellinor og jeg var alene nytårsaften. Der var nytårstale ( mest for at høre noget goss’ om den kongelige familie) , fyrværkeri, hjemmelavede popcorn,
Og nytårsforsæt?
Nytårsforsæt 2023
- Tage hold om min sundhed (mere salat, færre kanelgifler)
- Turde at gå med farverig læbestift
- Blogge mere
- Være mere kreativ
- Mindre telefon-tid
- Udforskning af byens børnetilbud
- Gøre mere af, hvad der gør mig glad (når jeg har fundet ud af, hvad det er)
Må 2023 blive vores år.