Inspireret af Elizabeths dagbogslignende indlæg Uge 21: Verdens bedste rosé og refleksioner om det at holde dagbog, vil jeg i dag tage jer med på en rejse gennem en spændende og yderst begivenhedsrig dag i mit liv – som til en afveksling, og måske ikke overraskende, minder en del om de fleste af mine dage for tiden. Nogle vil finde denne genre af indlæg enormt kedelig, men jeg synes faktisk, at den er stærkt undervurderet, og burde gøre et comeback. Det var trods alt sådan, det her personlige-blog halløj startede.

A Day in the Life of a Tree Me

Jeg vågnede kl. 10:30 i morges, efter at have sovet fra samtlige alarmer. Er jeg den eneste, der sætter minimum 5 alarmer, for at sikre mig, at jeg kommer op? Jeg har som regel ikke svært ved at vågne, men kontrolfreaken i mig får angst ved tanken om, at sove længere, end planlagt. Også selvom jeg i princippet ikke har noget at stå op til.

Min ryg var stiv som et bræt efter alle de timer på langs (kun afbrudt af diverse toiletture). Breaking News: En strandet hval med hold i ryggen er blevet fundet i en 140cm bred seng i en lejlighed på Østerbro. Der er blevet tilkaldt en kiroprakter, en hvalekspert, en enkelt repræsentant for Dyrenes Beskyttelse, en brandbil, og en kran, der kan fragte den tilbage til vandet. “Det er et særsyn,” sagde hvaleksperten, da han blev spurgt, om han nogensinde havde set en hval med hold i ryggen før. “Godt den befinder sig i stueplan,” supplerede en brandmand, efter at have taget et hurtigt kig ind i soveværelset.

Med en del møj og besvær fik jeg sat mig op, og svunget benene ned på siden af sengen. SUK. Så langt, så godt. Der tog jeg så en velfortjent pause, hvor jeg overvejede morgenens store dilemma. Skulle jeg tisse først, og så lave kaffe og morgenmad? Eller, skulle jeg gå ud og tænde for elkogeren, smide bollerne i miniovnen, og så tisse? Og kunne jeg overhovedet komme op at stå med den stive ryg og store mave? Ville jeg have brug for Chucks stærke arme til at hive mig op? Fandeme nej, jeg ville først prøve selv. Én, dyb vejrtrækning, to, dyb vejrtrækning, TRE! Av min ryg, av mit haleben, av min mave. For fanden. Pis lort. Undskyld, baby.

Mission accomplished, hun er på benene, hun er lodret, alt er godt.

Og sådan startede min dag ellers. I sneglefart, og uden planer. Jeg fik talt i telefon med min kære veninde, hvor vi (som sædvanlig) fik vendt hele verdenssituationen, inklusiv blogland. Uuh, det var godt.

Dagens eftermiddagstanker (efter jeg var løbet tør for Youtubevideoer):

• Jeg må, og skal have pudset vinduer før mit sundhedsplejerskebesøg d. 25/6. Hun må ikke tro, at baby kommer hjem til en jordhule.
• Har vi egentlig stadig vasketøj i vaskekælderen? Chuck må tjekke, jeg er for gravid.
• Lykken er, at have fået sine graviditetsleggings tilbage, nyvaskede, efter at de har befundet sig i vasketøjskurven i et par uger, efter jeg spildte jeg spiste aftensmad og spildte et eller andet klamt lige ned på et meget kritisk sted.
• Hvorfor har jeg ikke trænet mine katte til at servicere mig? Hold kæft, hvor er vores forhold ensidigt, egentlig.
• Er det i aften, at jeg skal kaste mig ud i noget helt nyt og udfordrende aftensmad? Eller skal det bare være spejlæg?

Til aftensmad lavede jeg for første gang Chicken Tikka Masala (tilsat kikærter), med alt, hvad der dér hører sig til (er opskriften noget, I ville være interesserede i?) – inklusiv plukkeveer. De kommer ofte, når jeg står op – eller, gisp, bevæger mig. Men aftensmaden blev god! Chuck er relativt kræsen, så jeg prøver at introducere baby for så mange smagsindtryk som muligt, så den forhåbentlig er med på lidt af hvert, ligesom sin mor.

Nu har jeg igen nummerdar solidt plantet på sofaen (hvor jeg har været det meste af dagen, let’s be honest), og tager nu tilløb til at gå i bad. Jeg har 3. dags-hår, som med sit let fedtede “jeg svedte virkelig meget i nat”-look, unægteligt er pænere og mere glansfuldt, end min tørre, nyvaskede høstak, men forfængeligheden må igen-igen rykke om på bagsædet. Heldigvis har jeg stadigvæk Dortes mirakeldråber, som jeg, som studerende, bruger meget sparsomt. Men den lille flaske er altså alle pengene værd, og holder utroligt længe.

Nå, badet kalder. Derefter en stor kop hvid te, en skål med kirsebær, og en film fra 1970’erne. Hav en god aften!