Vi er nærmer os enden af maj med hastige skridt, og sommeren står for døren. Selvom jeg ikke selv får tid til at dyrke litteraturen henover sommeren (hej Ellie, mor elsker dig), er der mange, for hvem de (forhåbentlig varme og solrige) ferieuger står i læsningens tegn. En liggestol i skyggen med et glas cola zero og faktor 50 og så er vi vist ved at være der.
I samarbejde med mine bloggerkolleger fra Bloggers by Heart og i forbindelse med vores Maj Readthon-serie, kommer jeg her med et bud til dig, der ønsker inspiration til sommerferielæsningen. I går var det Susannes tur, som anbefalede bogen Tak! som sommerferielæsning, og da jeg er den sidste i rækken slutter serien altså her hos mig. Det betyder også, at din liste måske er ganske mættet allerede, men der’ altid plads til en til, der bruger Rexona.
Da jeg skulle vælge en bog, gik jeg hen til min bogreol, og pludselig synes jeg den så så sølle ud. Hvorfor er det egentlig lige, at jeg føler, at jeg er ved at drukne i bøger? Nå, jo, det er fordi 70% af dem befinder sig i bogkasser under sengen, som iøvrigt er sygt irriterende, når man gerne vil støvsuge.. Okay, så jeg har rent faktisk lidt af et problem. Det må jeg Marie Kondo’e min vej ud af en dag. Jeg scannede reolen og fik øje på Amerikanske portrætter og tænkte, “Gud, ja! Den kunne jeg selv godt tænke mig at læse igen.” Og det er vel lige præcis sådan, man skal have det, ikke?
Det er flere år siden jeg læste denne bog, som desværre i virkeligheden er min. Jeg lånte den for flere år siden af én, jeg har mistet kontakten med, som insisterede på at jeg skulle læse den.
Og hvad handler Amerikanske portrætter så om?
Jo, Amerikanske portrætter: 8 af USA’s bedste journalister om kunsten at beskrive et menneske er en samling journalistiske portrætter, skrevet af otte af de bedste amerikanske journalister. Disse portrætter har været publiceret i nogle af USA’s allerstørste magasiner, og betragtes som skelsættende værker inden for det journalistiske fag. Bogen indeholder portrætterne i deres fulde form, efterfulgt af et interview med forfatteren bag, som forklarer, hvordan portrættet blev til samt deres refleksioner undervejs og efterfølgende.
Så spændende!
Måske er jeg ‘arbejdsskadet’ efter 7+ år på universitetet, men jeg synes der er noget vanvittigt spændende i at blive indviet i “backstage”-delen af portrættet. Hvad ønskede forfatteren at sige/fange/vise? Hvorfor lige sådan dér og ikke sådan dér? Det lyder måske knastørt for nogle, men det er ikke en fagbog. Efter min mening henvender den sig til alle, der synes det er spændende at være en flue på væggen i andres liv i et nøje afvejet tidsrum. Om det så er Frank Sinatra eller en ganske gennemsnitslig 10-årig amerikansk dreng i 1992.
Derudover er disse portrætter simpelthen nogle af de mest velskrevne og ‘ægte’ litterære oplevelser, jeg nogensinde har haft. Det er virkelig, virkelig en fin bog.
Uh, den skriver jeg lige bag øret.