Mors dag var godt nok i søndags, men det er vel aldrig for sent med en kærlighedserklæring, vel?
Jeg tilbragte dagen på Arbejdermuseet med min mor. I dagens anledning var der gratis entre for alle mødre, og – i mit tilfælde, med min struttende mave – vordende mødre. Det er længe siden, at jeg har været på Arbejdermuseet, og det føltes så rigtigt og naturligt at tilbringe dagen med min mor.
Efter at have set de forskellige udstillinger, sluttede vi dagen af i kaffebaren, med et stykke kiksekage og kaffe tilsat Richs. Eller, min mor gjorde – jeg valgte den sikre (og uautentiske) vej, nemlig en ganske almindelig filterkaffe med kaffefløde. Det var min første oplevelse med kiksekage, men kun begyndelsen på et livslangt forhold, har jeg på fornemmelsen. Det smagte fandeme godt! Hvorfor spiser folk ikke det hele tiden, is what I want to know. Jeg overvejer ihvertfald stærkt at gøre det til en del udbudet på kagebordet til mit fødselsdagstamtam.
Men nu til min mor. Min søde, sjove, kloge, omsorgsfulde, kærlige, og stærke mor, som jeg elsker så højt, og som repræsenterer tro, håb, og kærlighed.
Tak fordi du er min mor. Tak for alt, hvad vi har sammen, hvad vi deler, og for din betingelsesløse kærlighed. Tak for vores daglige timelange samtaler i telefonen, hvor vi gang på gang vender verdenssituationen. Vi løber aldrig tør for ting at tale om – intet er for stort eller småt til at blive vendt på hovedet og set fra en masse forskellige vinkler – og jeg elsker at være i dit selskab.
Du er en kæmpe inspiration for mig i den måde, du tackler livet på, og din evne til selvrefleksion. Du er ikke bange for at dykke ned i dig selv, og kan altid hjælpe mig til at finde ud af, hvad mine (sommetider uhensigtsmæssige) følelser og reaktioner egentlig “handler om”. Når jeg slår mig selv oveni hovedet og bliver frustreret over, at jeg ikke kan gøre ting ligesom alle andre, minder du mig om alt det, jeg har været igennem – og jeg prøver at gøre det samme for dig, når du stiller for høje krav til dig selv.
Jeg får lyst til at blive et bedre menneske, og det hjælper du mig med. Du er beviset på, at man som menneske kan tage kvantespring – at man med en ihærdig indsats kan opnå resultater, man næsten ikke troede var mulige. Du kan tage al æren for, hvor du er nu. Jeg vil altid være uendelig stolt af dig.
Tak for din begejstring for din kommende rolle som mormor. Det betyder så meget med din støtte og entusiasme. Jeg glæder mig til at dele oplevelsen med dig. Tak fordi du, som erfaren gravid og mor, altid er klar på at svare på mine paniske spørgsmål og afværge bekymring og hysteri.
Tak, tak, tak!
Og nu til min anden mor – min farmor – min “bonusmor”. Hvor er jeg dog heldig at have endnu en moderfigur i mit liv, som tager del i mine glæder og sorger, som elsker mig betingelsesløst, og som kender mig ud og ind.
Jeg føler mig så forstået og accepteret i dit selskab, og jeg bliver stolt, når andre siger, at vi minder om hinanden, da du har så megen karisma og charme. Mit håb er en dag at kunne indtage et rum, som du gør – med et naturligt lys og en varme, som andre kan mærke. Du er nysgerrig på andre, fordyber dig gerne i “deres univers”, og får også selv en masse ud af denne process. Du er et hav i konstant bevægelse. Af dig har jeg lært mange ting, bl.a. at processer er mindst lige så vigtige (hvis ikke vigtigere!), end resultatet, da det er deri udviklinges kan findes, og hvor man bliver klogere på sig selv og andre.
Jeg elsker alle vores snakke – både de “dybe”, og de mere “overfladiske” (hvor vi deler vores forargrelse over reality-fjernsyn og sladder om de kendte) samt vores traditioner, som du er rigtigt god til at holde fast i. Jeg er taknemmelig for vores daglige kontakt, og for alt, hvad vi deler med hinanden.
Tak, tak, tak!