Juni er kommet og gået. Her er en opsummering af månedens begivenheder.

Junis uundgåelige

Den 6. juni fyldte jeg HOST 34 HOST. That shit be cray. Ellinor er begyndt at gamle mig “gamle tøs”, hvilket både er passende og en hel del bedre end ‘lortemor’. Sidstnævnte er dog stadigvæk en fast del af hendes hverdagsytringer.

Ahh, de skønne børn.

Junis “behøver det være sådan?”

Alt det sommertøj, jeg købte til Ellinor for ca. en måned siden, er blevet sat ned med 40%. Fuq.

Junis “det er ikke mig, det er dig” (aka brillesagaen)

For en måneds tid siden var jeg nede i en unavngiven optikerkæde, for at få lavet en synstest. Synstesten fortalte det, mit dovne øje har prøvet at fortælle mig hele tiden, nemlig at jeg skal have nye briller med en stærkere styrke. Jeg besluttede mig for at gå all out og bestille hele pakken (på afbetaling, selvfølgelig): hverdagsbriller, læsebriller, skærmbriller, og solbriller. For et par uger siden var de endelig klar til afhentning (der havde været et problem med glassene i et af parrene, så det gav øget ventetid), og jeg satte mig til rette i stolen, spændt som en paraply i regnvejr. I det øjeblik, jeg tog det første par briller på, var det som om mit ene øje hoppede ud af hovedet. Det gjorde det selvfølgelig ikke, men mit syn var fuldkommen fucked. Jeg så dobbelt og skævt og mit ene øje, som også er mit dovne øje, begyndte pludselig at skele så meget til venstre, at det lige så godt kunne have sagt: “Ses, søster. Det her vil jeg simpelthen ikke være med til.” Det viste sig at være sådan med alle fire par briller, og da optikeren kunne se, at styrken på brillerne matchede dem, der var blevet bestilt, tog vi endnu en synstest.

Og da da da. Det viste sig, at hun havde lavet en slåfejl, da hun bestilte mine briller, så styrken på glasset til mit dovne øje var på +1,5, fremfor +4,5, som den burde have været. Styrken på det andet glas var tilgengæld på +5. Så det giver sig selv, at det var en noget ubehagelig oplevelse at få de briller på.

Så nu skal der laves nye glas for en formue, og jeg skal gud ske tak og lov ikke betale en øre. Havde ellers glædet mig til at flashe mine nye glimmersolbriller. Men Ellinor, som ikke er vild med forandringer, får lov til at beholde sin “gamle mor” med de mørke, markante briller lidt endnu.

Junis “Hvor har du været hele mit liv?”

Jeg har opdaget asiatiske konjac-nudler, som forhandles til en mindre formue i Asian Supermarked på Østerbrogade. De er lidt funky i konsistensen, men en glimrende erstatning. Pumba fra Løvernes Konge sagde det bedst: “Slimet, men dejligt mættende”.

Junis optur

Vi har grønne fingre! Nej, vi har hverken fået svamp eller blevet forvandlet til Hulk (selvom Ellinor eddermame er next-level stærk). I stedet har vi plantet en masse ting udenfor på vores lille rampe, som vi deler med en nabo, der ville ønske vi ikke var her, som blomstrer og lever deres bedste liv. Jeg havde lige præcis 0% forventninger til projektet, da selv kaktusser lider en langsom død i min varetægt, men det lykkedes sgu. Sammen er vi stærke, Ellinor!

Junis anbefaling

I april ’23 kom jeg i virksomhedspraktik i eventbureauet Idéa Nordic. Praktikken blev forlænget og det blev til otte fantastiske uger, hvor jeg fik brugt en bred vifte af mine faglige kompetencer. Det var den mest vidunderlige arbejdsplads, med fantastiske værdier (Diversitet og Inklusion), og jeg ønsker dem det allerbedste fremover. I forbindelse med Pride, skrev Idéa Nordic’s CEO, Wade Peters-Munch, et rørende og indsigtsfuldt essay på LinkedIn, som jeg mener, at alle bør læse. Det gjorde i hvert fald et stort indtryk på mig.

Link: A Pride Month message from a real gay person (he/him).

Junis “meant to be”

Hvem skulle have troet, at en leg mellem to små piger på en lille legeplads på Østerbro en tilfældig lørdag eftermiddag skulle føre til et rigtigt, vedvarende venskab? Vi har været der en million gange de sidste tre år, og indtil nu har jeg været Ellinors foretrukne legekammerat. Men denne lørdag skete der noget helt uventet – ja, næsten et mirakel. Ellinor opsøgte et andet barn (Cleo) og de legede sammen – uden konflikter og fuldkommen ligeværdigt – i flere timer. De samarbejdede, delte, og skabte et fælles univers. Der var fuld knald på fantasien og de var virkelig på bølgelængde. At sige at jeg har længtes efter denne dag er en underdrivelse. Jeg elsker at lege med Ellinor, men der er sgu alligevel ikke noget bedre end at se sit barn skabe venskaber med andre børn, uden tilskyndelse af voksne. Dette er begyndelsen på et nyt kapitel, I can tell. Vi har mødtes flere gange siden og det er så fint og ægte, det venskab, der er opstået – også for mødrene.

Junis genopdagelse

Jeg har investeret i streamingtjenesten Hayu, hvilket har givet mig mulighed for at gense min absolutte Real Housewives-franchise, Real Housewives of New York City. Det er CRAZY og jeg elsker det! Drama galore i en by, der står mit hjerte nær.

Selvom det får mig til at savne Ellinors far endnu mere.

Junis nedtur

Ellinor elsker sommer, men er mindre glad for sommerens følgesvend, solcreme. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at hun hader det. Det siger hun også selv. “Jeg HADER solcreme” – citat Ellinor, tre år. Påføringen af det slibrige stads er et mareridts-projekt som vi begge gruer for hver evig eneste morgen. Har I nogen foreslag? Andet end at konstatere og acceptere at det er et nødvendigt onde, for det er lidt svært for en tre-årig, der hader creme, at forstå. Grå himmel og regnvejr, JA TAK.